Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/egeloev.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 308
Egeløvparken

Tak for en fantastisk dag her i Egeløvparken i forbindelse med afdelingens 40 års jubilæumsfest lørdag d. 29/9-2012.

Dagen startede med at alle fik serveret en pose morgenbrød ved Deres hoveddør. Da denne var indtaget blev der mulighed for at deltage i aktiviter både for voksne og børn. Der bød sig bl.a. aktiviteter som hoppeborg, pilekast, forældre barbering, Tanta Ann Dante samt  loppemarked. Der var også muligheder for at indtage et let måltid i form af ristede pølser, smørrebrød, sandwich og popcorn.

Afdelingsbestyrelsen var også at finde, således at man kunne få en snak med dem om alt lige fra byggesagen til at høre om fremtidsvisionerne for afdelingen. Til trods for været var der mødt en del op til disse udendørs aktiviteter. Herlev Bladet har også vist sin interesse for vores lille by i udkanten af Herlev, ved at skrive artikler omkring arrangementet både før og efter at vi har afholdt dette.

Sidst på eftermiddagen åbnede afdelingsbestyrelsens formand Kim kristensen for festen med en velkomstdrink på den røde løber i det store festtelt placeret på fodboldbanen, som derefter bød på middag med dertil hørende tale fra Herlev´s borgmester, Thomas Gyldal Petersen (A), som havde lagt vejen forbi teltet, samt vores egen "Martin Luther King" i skikkelse af afdelingsbestyrelsen næsfomand John Oksqvist, som så var toastmaster for resten af aftenen, sammen med "nummerpigen" Charlotte Kristensen, som stod for overrækelse af de mange præmier som vores sponsorer havde begavet os med. Disse blev udloddet løbende hen over aftenen.

Efter middagen blev bebyggelsen vækket ved at der blev budt på samba rytmer i et optog gennem bebyggelsen frem til festteltet, hvor alle middagsgæsterne blev introduceret for samba dansen, det var ikke kun en nydelse at se på, men også at få lov til at være en del af de optrædende i form af en workshop, hvor flere af festdelatgerne måtte en tur op gulvet for at få rystet middagen på plads i de rette folder.

Derefter blev der budt op til dans af den levende musik i teltet, dette varede ved til over midnat, hvor der blev sluttet af med en godnat mad bestående af pølser fra en rigtig pølsevogn som var blevet placeret lige uden for festteltet.

Der var en fantastisk stemning hele aftenen og der var en god blanding af beboere, både dem som havde boet her i alle 40 år og dem som er nytilflyttet.

Jeg tror god at vi kan kalde det for en succes ud over alle grænser når vi ser på de mange tilkendegivelser både under og efter festen fra ikke kun dem som var med men også dem som har hørt om arrangementet. Det skal ikke herkse tvivl om at vi vil følge op dette tiltag i fremtiden, med andre arrangemneter for beboerne.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de frivillige og alle gæsterne, for uden dem var det ikke blevet til denne succes.
Også en stor tak til vores sponsorer, som var med til at gøre denne dag mulig rent økonomisk, samt til de sponsorer der havde stillet præmierne til rådighed for os.

Vi vil gerne opfordre Egeløvparkens beboere til at tænke på sponsorene næste gang I skal ud at handle og lad gerne den enkelte sponsor vide at I kommer fra Egeløvparken, det kan være at det kan betale sig i form af en "god handel". Sponsorlisten finder du i bunden af siden.

SPONSORLISTE

Restaurant Toscana – Herlev Bymidte
Kop&Kande – Bangs Torv
FotoCentrum – Herlev Bymidte
Saint Tropez – Herlev Bymidte
Sko Ringen – Herlev Bymidte
Posselt – Herlev Bymidte
Herlev Kro og Hotel – Herlev Bymidte
Moss – Herlev Bymidte
Butik Gine – Herlev Bymidte
Din Tøjmand – Herlev Bymidte
Viet Hoa – Egeløvparken
Zepra læder og tasker – Herlev Bymidte
Netto – Egeløvparken
Viva Bazaar – Herlev Bymidte
OK Tanken – Tipperup Alle
Guldsmed Holmer – Herlev Bymidte
Frisør Heidi – Sortemosevej
Frisør Monique – Herlev Bymidte
Q8 "Staalen" – Herlev Hovedgade
Vagn Poulsens Bageri – Herlev Bymidte
Gardinhylden – Herlev Hovedgade
Siesta – Herlev Bymidte
Maxi Zoo – Herlev Hovedgade
Tøj Eksperten – Herlev Bymidte

Breuning VVS
Entrepenør Gendrup
Herlev Kloakservice
Phønix Tag
Jönsson