
Kom og vær med til at slå katten af tønden i Egeløvparken søndag den 2. marts 2014
Vi slår først katten af tønden ude i det fri i gangarealet foran ejendomskontoret.
Der er 3 aldersgrupper for børn og en gruppe for voksne, som også skal slå katten af tønden. Bagefter går vi ned i beboerlokalet, hvor der er underholdning, og børnene kan blive ansigtsmalet af professionelle ansigtmalere.
Der bliver kåring af kattekonge og kattedronning samt kåring af bedst udklædte i 4 kategorier: Sejeste – Sødeste – Sjoveste – Bedste.
Der serveres gratis kaffe/the, kakao og boller. Der kan købes øl og vand.
Program:
10.00 – 11.00: Tøndeslagning for både børn og voksne
11.00 – 12.00: Underholdning m/ ballondyr og sminke / ansigtsmaling samt andre aktiviteter
12.00 – 13.00: Kåring og præmieoverrækkelse
Pris:
Børn: 20 kr.
Voksne: Gratis ifølge barn/børn (Husk at få en voksenbillet)
Billetsalg: Ejendomskontoret sælger i deres åbningstider i uge 7 og 8 samt mandag den 24. februar. Billetsalg tillige onsdag og torsdag i uge 7 og 8 ml. kl 17.00 – 18.30 på afdelingsbestyrelsens kontor.
Sidste frist for køb af billetter: Mandag den 24. februar.
Vi ser frem til en sjov dag og håber at se rigtig mange børn og voksne til tøndeslagning.
Fastelavnsudvalget