Der blev slået katten af tønden for omkring 100 deltagere. Både voksne og børn var mødt op til arrangementet, som startede med at der blev slået katten af tønden ude foran Viet Hoa, der var 4 tønder fordelt på aldersgrupper startende fra småbørn til voksne.

Efter ca. 1 time var alle tønder sået ned, derefter fortrak deltagerne til beboerlokalet, hvor kroningen blev foretaget, samtidig med at der blev kåret for bl.a. bedst udklædte.

Endvidere var der mulighed for de voksne at indtage en dejlig stor fastelavnsbolle, sammen med varm kakao, kaffe eller te. Børnene blev tilbudt boller og kakao imens de havde blev underholdt af "ballonmand" og ansigtstegner, udover dem var der mulighed for at deltage i andre aktiviteter til stor glæde for børnene.

Børnene fik inden de gik hjem en pose med diverse, sunde og mindre usunde lækkerier, som de kunne nyde resten af dagen. Forældre og bedsteforældre hyggede sig på kryds og tværs, andre fik talt om gamle dage, hvor nogle selv havde været en del af tilsvarende arrangement i afdelingen.

Det var dejligt at se så mange deltage, både beboere og ikke mindst de frivillige kræfter, det endnu engang lykkededes for at skabe et succesfyldt arrangement for Egeløvparken's beboere, så mange tak til alle fra afdelingsbestyrelsen, uden Jer var det aldrig gået!